Oplægsholder: Søren Knudsen og Eva Petropouleas.
Målrettet til: Grundskole.
Om oplægget
Mange skoler og kommuner er allerede i fuld gang med eller står lige overfor større makerspace- og teknologiforståelsesindsatser.
Begge dele kræver strategier for kapacitetsopbygning, hvis indsatserne skal lykkes.
Søren Knudsen og Eva Petropouleas har i en årrække samarbejdet med en række aktører i praksis om lige netop det, og vil her dele deres erfaringer. Gennem oplægget får du indsigt i forskellige strategiske tilgange og deres styrker og udfordringer.
Om oplægsholderne
Søren Knudsen og Eva Petropouleas er pædagogiske konsulenter for teknologiforståelse og makerteknologier v/CFU Absalon og arbejder begge med kompetenceudvikling af lærere og strategisk kapacitetsopbygning på skoler og i kommuner i region Sjælland.
Søren Knudsen og Eva Petropouleas har desuden begge deltaget i det 3-årige nationale forsøg med teknologiforståelse som henholdsvis ledelseskonsulent og fagudvikler.