Oplægsholder: Jan Christensen.
Målrettet til: Erhvervsuddannelser.
Om oplægget
At kunne skabe bedre læring med øget anvendelse af læringsdata kræver kompetencer, systematik og struktur. Som underviser skal man i den forbindelse blandt andet være i stand til at svare på følgende 7 spørgsmål:
- Hvad er læringsdata?
- Hvorfor bør vi arbejde med læringsdata?
- Hvilke typer af læringsdata prioriterer vi at arbejde med?
- Hvad karakteriserer pålideligheden og gyldigheden i de læringsdata, vi arbejder med?
- Hvordan bør vi arbejde systematisk med læringsdata?
- Hvordan kan vi skabe bedre kommunikation med brugen af læringsdata?
- Hvordan påvirker arbejdet med data vores adfærd
I denne session vil Jan Christensen fra Nationalt Center for Erhvervspædagogik, give sine svar på de 7 spørgsmål og gøre os meget klogere på, hvordan man kan skabe bedre læring med læringsdata.
Om oplægsholderen
Jan Christensen arbejder som adjunkt i Nationalt Center for Erhvervspædagogik på Københavns Professionshøjskole.
Han har 25 års erfaring fra erhvervsskoleområdet, hvoraf han i 8 år har arbejdet som formand for kvalitetsnetværket Uddannelsesbenchmark med fokus på databaseret udvikling og læring.
Uddannelsesmæssigt har Jan en baggrund med både en læreruddannelse, en cand.pæd. og en MBA, og er med denne baggrund vant til at tænke uddannelse, undervisning og læring ind i en udviklingsorienteret kontekst.
De seneste par år har Jan undersøgt erhvervsskolernes anvendelse af digitale platforme og læremidler, hvilket blandt andet har resulteret i følgende publikationer:
- Undersøgelse af anvendelse af digitale platforme og læremidler på EUD (emu.dk)
- Onlineundervisning under coronakrisen (ucviden.dk)