Oplægsholder: Søren Knudsen og Kristian N. Hjuler.
Målrettet til: FGU (Forberedende grunduddannelse).
Om oplægget
Når eleverne på FGU arbejder med portfolioer, er der muligheder for at arbejde kreativt med mange forskellige former for produkter. Hvordan skaber man læring og spændende produktioner med teknologi og skabende maker-didaktik, uden at have et stort og veletableret makerspace?
I denne session giver vi konkrete eksempler, der kan omsættes direkte til din praksis og som hverken kræver avanceret teknisk kunnen eller dyrt udstyr. Øvelserne tager afsæt i materialer som er let tilgængelige, gratis eller økonomisk overkommelige.
Om oplægsholderne
Søren Knudsen og Kristian N. Hjuler er begge pædagogiske konsulenter indenfor teknologiforståelse og makerteknologier v/CFU Absalon. De arbejder begge med udviklingen af IT-didaktisk design til undervisningen og har stor erfaring med kompetenceudvikling af det pædagogiske personale i bl.a. makerspacesammenhænge i region Sjællands kommuner.